Tryllecreme til ekstrem tør hud

creme-til-meget-tør-hudDa jeg var yngre, var det et sundt tegn, at børn havde røde kinder.

 

Børn med røde kinder var gode til at lege udenfor.
Men da mine små drenge fik ekstremt røde kinder i frostvejr, begyndte jeg at lede efter den ultimative vintercreme. De begyndte også, at få tør hud på benene og på kroppen.

 

Tro mig, jeg har købt og prøvet alle typer hudcreme på apoteket.

 

Nogle hudcremer virker nogenlunde ok. Man skal blot passe på, at cremen ikke er vandbaseret, hvis den skal bruges i frostvejr. Vandet i cremen fryser nemlig og gør derfor mere skade end gavn på dit barns kinder.

 

Jeg fortsatte med at have dette problem indtil, at jeg en dag mødte en sød læge, der anbefalede mig Zactoline-creme til tør hud. Zactoline-creme minder egentlig om vaseline. Der er heller ingen parfume i og den har en fedtprocent på 70%.

 

I dag bruger jeg cremen efter behov morgen og aften på kinderne, rundt om munden og næsen på mine børn (og mig selv).

 

Specielt efter overforbrug af kleenex får man let sår rundt om næsen.

 

Lad være med at smøre cremen på panden med mindre, at du vil at dit barn skal have en “Elvis Presley frisure”.
Du kan bruge cremen som læbepomade på tørre læber (jeg kan godt lide, at den hverken har smag eller duft). Jeg smører gerne børnene ind en halv times tid før de skal have flyverdragten eller overtøjet på. Det tager nemlig 20 minutter for huden at absorbere cremet.

 

Du kan også bruge en smule Zactoline-creme i badet, den opløser sig og smører godt ind i barnets hud. Det er til gengæld ikke så sjovt at vaske badekarret efterfølgende :)

 

Min mor synes, at jeg er ved at få metroseksuelle drenge med al den creme, som jeg putter på. Men er det ikke bedre, end at mine børn lider af tør hud og sår på ansigtet?

 

Zactoline kan også bruges generelt til meget tør hud. Vær dog opmærksom på, at den ikke indeholder nogen solfaktor.

 

Her er ingredienserne på Zactoline-cremen: Paraffinum liquidum, paraffin, Cetearyl alcohol, sodium lauryl sulfate.

 

Det er ganske få apoteker, som sælger denne creme, men du kan købe den på nettet. Vi købte en lille bøtte (150 ml) den første gang, men den blev hurtigt brugt op. Derefter købte vi to store bøtter (600 ml), hvilket dog er i overkanten (det praktiske er, at jeg behøver ikke at lede længe efter disse monsterstore bøtter!).

 

God smøring!

 

Christine

 

P.S. Jeg får ingen kommission for at anbefale Zactoline-cremen – kun god karma!

P.P.S. For en slikkepind fik jeg en af mine drenge til at stille op med bøtterne.

Posted in Velvære Tagged with: , , , , , , , , , , , , , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Kategorier